Referat
fra ordinær generalforsamling i
Ejerforeningen
Jacobsgården
Ejerforeningen Jacobsgården afholdt ordinær
generalforsamling torsdag den 10. april 2008 kl. 19.00 i Cafeteria
Malta, Højdevej 63, 2300 København S. med følgende:
Dagsorden:
1)
Valg af dirigent.
2)
Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år.
3)
Forelæggelse af revideret årsregnskab for 2007 til
godkendelse.
4)
Forelæggelse af budget for 2008.
5)
Forslag fra bestyrelse og medlemmer.
Bestyrelsen:
Ændring af vedtægternes par. 16, stk. 1.
Medlemmer:
Forslag om at formanden for bestyrelsen, skal modtage kr. 2.000,- pr. måned,
og beskattes heraf.
6)
Valg af formand for bestyrelsen.
7)
Valg af andre bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter.
8)
Valg af revisor.
9)
Eventuelt.
Ejerforeningens formand Brit Therkildsen bød
ejerlejlighedsejerne samt Tina Skou Hansen,
Helle Leth Lillelund
og Tom Christensen fra Kuben Ejendomsadministration velkommen. Der var i
alt mødt 25 ejere repræsenterende fordelingstal 2.640 ud af 10.000
mulige.
Ad.
Pkt. 1. Valg af dirigent.
Formanden foreslog, på bestyrelsens vegne Tom
Christensen som dirigent. Dette forslag blev enstemmigt vedtaget.
Tom Christensen takkede for valget og den udsendte
dagsorden blev fulgt.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var
lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i henhold til foreningens vedtægter.
Ad.
Pkt. 2. Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år,
herunder information om vedligeholdelsesplan.
Bestyrelsesformand Britt Therkildsen fremlagde
bestyrelses beretning som følger:
Da hele bestyrelsen var ny, var der brugt en hel
del tid på at sætte sig ind i sagen om salget af tagboligerne. Bestyrelsen
har bl.a. opdaget, at der ikke var aftalt genforhandling af
fordelingstallene i fbm. salget af 5.-sal til Tagbolig. Derfor har
bestyrelsen med hjælp af Dahl Law blevet enige med Tagbolig A/S om et
nyt fordelingstal for 5.-sal, som pt. afventer tinglysning.
Varmesystemet
har voldsomme problemer efter Tagbolig A/S har koblet 5.-sals
lejlighederne på det. Bestyrelsen og Tagbolig er uenig i spørgsmålet
om skyld og ansvar, og har i den anledning ansat advokatgruppen Dahl Law
til at sikre foreningens rettigheder. I den forbindelse har det rådgivende
ingeniørfirma OBH Gruppen gennemgået anlægget og konstateret, at
Tagbolig ikke kan fremlægge nødvendig dokumentation for anlæggets nye
dimensioner og funktionalitet. OBH anslår, at en udskiftning vil løbe
op i ca. 2,8 mio. kr, og det er et anlæg uden brugsvand.
Forholdet er anmeldt til retten, hvor syns- og skønstema er under
forhandling mellem parternes advokater.
Bestyrelsen har brugt en del tid på at følge på
de skader, der kan henføres fra indretning af tagboligerne.
Bestyrelsen har undersøgt muligheden for at
placere foreningens formue mere rentabelt, og besluttede at anbringe den
på en højrentekonto, hvilket har fordoblet rentindtægten.
Bestyrelsen har undersøgt mulighederne for at anlægge
en have i den pt. ramponerede gård. Havearkitekt Karina Gram har tegnet
et anlæg til haven, og efterfølgende er der indhentet et tilbud fra
tre gartnere. De beløber sig til ca. 300.000 plus moms.
Bestyrelsen har lavet en ny hjemmeside, idet
ejerskabet til den tidligere stod i et tidligere bestyrelsesmedlems navn
og kunne ikke overdrages.
Bestyrelsen har undersøgt status på 'projekt
cykelskur', som tidligere bestyrelse søsatte. Der er indkøbt tømmer
for 59.000 kroner og udbetalt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste
til tømreren, da projektet kom på standby. Bestyrelsen forhandler med
tømreren om at få de 59.000 tilbage. Forhandlingerne er ikke
afsluttet, da tømreren mener, træet pt. er 10.000 værd, hvilket
bestyrelsen er uenig i.
Bestyrelsen har bedt OBH Rådgivende Ingeniører
A/S lave en tilstandsrapport og drift- og vedligeholdelsesplan for
ejendommen. Der er udarbejdet et 10-årigt driftsplan, der beløber sig
til ca. kr. 3,5 mio. kr., forudsat at udskiftning af vinduer og
efterreparationer efter udskiftning af faldstammer ikke sker i
foreningsregi.
Der blev stillet følgende spørgsmål til
beretningen:
·
Om bestyrelsen havde drøftet, hvordan
vedligeholdelsesplanen skulle følges. Til det svarede formanden at
bestyrelsen ikke havde fastlagt, hvordan planen skulle følges, da man
var af den opfattelse at tingene måtte udbedres i den rækkefølge som
var mest nødvendig på det aktuelle tidspunkt.
Beretningen blev
herefter taget til efterretning.
Ad.
Pkt. 3. Forelæggelse af revideret årsregnskab for 2007 til
godkendelse.
Helle Leth Lillelund
gennemgik det reviderede udsendte årsregnskab for 2007, der viste et
overskud på kr. 219.426,- som overføres til foreningens henlæggelser,
der ved årets afslutning således var kr. 3.723.184,-.
Der blev stillet følgende spørgsmål til
regnskabet:
-
Udgiftsposten til vaskeri var steget markant. Kuben blev
bedt om at fremskaffe bilag over udgiftsposten og sende til formanden.
-
Der blev spurgt om bestyrelsen havde overvejet at ansætte
eget personale til trappevask, da man mente, at der kunne spares nogle
penge til den post, og at arbejdet også ville blive gjort til større
tilfredsstillelse. Dette mente en anden beboer, ikke var nogen god ide,
da man derved ville få forpligtigelser som arbejdsgiver.
-
Der blev spurgt om, hvad konsulenthonoraret dækkede. Der
blev svaret, at det dækkede honorar til OBH, til havearkitekten.
Derefter blev regnskabet enstemmigt vedtaget.
Ad.
Pkt. 4. Forelæggelse af budget for 2008.
Ligeledes blev budgettet for 2008 gennemgået og
blev ligeledes enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.
Ad.
Pkt. 5. Forslag fra
bestyrelse og medlemmer.
Bestyrelsen
Ændring
af vedtægternes par. 16 stk. 1.
Bestyrelsen
foreslog vedtægternes § 16, stk. 1 ændret til: Vedligeholdelse –
Stk. 1a Det påhviler foreningen at vedligeholde ejendommen udvendig,
herunder bl.a. hoveddøre og udvendige entredøre, vinduer, murværk
samt tage og faldstammer.
Stk. 1b
Sin udvendige vedligeholdelsespligt for vinduerne i ejendommens
lejligheder opfylder foreningen ved med mellemrum, som fastsættes af
bestyrelsen, at foranstalte maling, nødvendig kitning og nødvendig
fugning af alle ejendommens vinduer. Vinduer som på grund af deres
konstruktion ikke kræver maling, males ikke og der ydes ikke
kompensation herfor fra foreningen til de pågældende ejere.
Stk. 1c
Medlemmerne har det fulde ansvar for renovering og udskiftning af
vinduerne i det enkelte medlems lejlighed. Hvad angår fabrikat af de
anvendte vinduer og den udvendige farve af vinduerne skal medlemmerne følge
ejerforeningens standard som anvises af bestyrelsen.
Stk. 1d
Medlemmerne har det fulde ansvar for den indvendige vedligeholdelse af
det enkelte medlems lejlighed, hvorved bemærkes at indvendig
vedligeholdelse ikke alene omfatter tapetsering, maling og hvidtning men
også vedligeholdelse af gulve, døre og alt lejlighedens udstyr
herunder el-ledninger, el-kontakter, radiatorer, rør og vandhaner –
kort sagt, alt hvad der er installeret indenfor lejligheden vægge.
Bestyrelsesmedlem
Niels Munch begrundede forslaget med, at i takt med at de oprindelige
vinduer bliver udslidte, at en stigende del af medlemmerne allerede har
foretaget udskiftning til nye vinduer, og at der tilkommer medlemmer,
som bor i en ny bygningsdel, så bliver den uklare ansvarsfordeling mere
og mere uhensigtsmæssig. Den nuværende situation er svær at forstå,
besværlig at administrere og er en vedvarende kilde til konflikter.
Forslaget
blev herefter sat til afstemning, hvor 1 medlem stemte imod, og de
resterende 24 stemte for.
Dirigenten
konstaterede forslaget var vedtaget med det i vedtægten kvalificerede
flertal på 2/3 af de fremmødte.
Imidlertid
kræver en vedtægtsændring, at halvdelen af foreningens medlemmer er mødt,
og da det ikke var tilfældet, vil der blive indkaldt til ekstraordinær
generalforsamling inden 14 dage, hvor forslaget kan endeligt vedtages
med 2/3 flertal uanset antal fremmødte.
Medlemmerne:
Forslag
om at formanden for bestyrelsen, skal modtage kr. 2.000,- pr. måned, og
beskattes heraf.
Niels
Munch, Elbagade 71, 3.tv. begrundede sit forslag med at det er vigtigt
for ejerforeningens drift og for medlemmerne, at både dag-til-dag spørgsmål
og de mere langsigtede problemer i foreningen bliver håndteret. At sørge
for dette på en samvittighedsfuld, kvalificeret og forudseende måde er
et betydeligt arbejde, som bestyrelsens formand er hovedperson i.
Den
forrige generalforsamling besluttede, at hvert medlem af bestyrelsen
modtager et årligt honorar på kr. 2.000, men Niels Munch mener ikke,
det afspejler den indsats, som er nødvendig fra formandens side, og de
forventninger som foreningen og dens medlemmer i praksis stiller til
formanden.
Et
medlem anførte, at en aflønning af formanden ikke samtidig må give
den opfattelse, at formanden altid skal stå til rådighed.
Forslaget
blev sat til afstemning, hvor 3 medlemmer stemte imod forslaget, 4
medlemmer stemte hverken for eller imod, 18 stemte for forslaget, der
dermed blev vedtaget.
Ad.
Pkt. 6. Valg af formand for bestyrelsen.
Nuværende
formand Brit Therkildsen blev enstemmigt valgt som formand.
Ad.
Pkt. 7. Valg af andre bestyrelsesmedlemmer.
Nuværende
bestyrelsesmedlemmer Niels Munch og Søren Hjul Andersen og suppleanter
Michael Andersen og Anja Therkildsen, blev enstemmigt genvalgt.
Bestyrelsen
ser herefter således ud:
Bestyrelsesformand
Brit Therkildsen
(på valg i år 2009)
Bestyrelsesmedlem
Niels Munch
(på valg i år 2009)
Bestyrelsesmedlem
Søren Hjul Andersen
(på valg i år 2009)
Bestyrelsessuppleant
Michael Andersen
(på valg i år 2009)
Bestyrelsessuppleant
Anja Therkildsen
(på valg i år 2009)
Ad.
Pkt. 8. Valg af revisor.
Nuværende
revisor Statsautoriserede revisorer A/S - IN-Revision, Gersonsvej 7,
2900 Hellerup blev enstemmigt genvalgt.
Ad.
Pkt. 9. Eventuelt.
Der
var spørgsmål vedrørende tilstandsrapporten og
vedligeholdelsesplanen, om hvad bestyrelsen vil starte med. Formanden
redegjorde for, at man helst ikke ville lægge sig fast på en bestemt rækkefølge.
Faldstammerne, der var itu, var lavet. Lidt vindueslister er udskiftet.
Der
blev efterlyst en tidsplan for hvornår faldstammerne skal udskiftes, da
flere gerne vil renovere køkken og badeværelser.
Der
blev opfordret til at udbedre ulovlige elinstallationer.
Der
blev opfordret til, at der ved haveprojektet bliver etableret en
kantsten så biler ikke kan køre ind i gården.
Der
blev henstillet til at man ikke smider cigaretskod ud over altanen, så
de falder ned på andres altaner.
Tørring
af tøj skal ske i kælderen og ikke på altanerne.
Der
blev opfordret til at udskifte asfalten i gården i forbindelse med
kloakrenoveringen.
Problemer
omkring duer på altanerne blev drøftet. Vicevært Michael Tøt
forklarede, at en ordning med Rentokil, der løber over en 6-8 ugers
periode koster kr. 25.000,-. Bestyrelsen overvejer om der i den kommende
tid skal gøres yderligere ved sagen.
Da der
ikke fremkom yderligere til punktet eventuelt takkede Tom Christensen
for god ro og orden og erklærede den ordinære generalforsamling for
afsluttet. Kl. var da 21.50.
København,
den
- 2008
København,
den
-2008
Som
dirigent
Som formand for bestyrelsen
____________________
_____________________________
Tom
Christensen
Brit
Therkildsen