Beslutningsreferat
fra ordinær generalforsamling i
Ejerforeningen
Jacobsgården
Ejerforeningen
Jacobsgården afholdt ordinær generalforsamling mandag den 30. april
2007 kl. 19.00 i Cafeteria Malta, Højdevej 63, 2300 København S.
Ejerforeningens konstituerede formand Dorthe
Jensen bød ejerlejlighedsejerne samt Helle Luther fra Kuben
Ejendomsadministration velkommen.
Formanden foreslog, på bestyrelsens vegne Helge
Nielsen som dirigent. Dette forslag blev enstemmigt vedtaget.
Helge Nielsen takkede for valget og den udsendte dagsorden blev fulgt.
Dagsorden:
1)
Valg af dirigent.
2)
Aflæggelse af årsberetning for det seneste år.
3)
Forelæggelse af revideret årsregnskab for 2006 til
godkendelse.
4)
Forelæggelse af budget for 2007 samt vedtagelse af a´conto
bidrag til godkendelse.
5)
Forslag fra bestyrelse og medlemmer.
Bestyrelsen:
Forslag om bestyrelseshonorar kr. 2.000,00 pr. år pr.
bestyrelsesmedlem, ny revisor samt gårdmiljø.
Medlemmer:
Forslag til vedtægtsændring, ændring af husorden se vedlagte.
Dæmpning
af støj på trappeopgangene.
Nye
låse på hoveddøre.
Skriftlig
fortegnelse over viceværtens arbejde mm.
Halvtag
til cykelparkering, planer og placering.
6)
Valg af formand for bestyrelsen (den eksisterende formand
ønsker ikke genvalg).
7)
Valg af andre bestyrelsesmedlemmer (de eksisterende ønsker
ikke genvalg).
8)
Valg af revisor.
9)
Eventuelt.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen
var lovligt indkaldt og varslet i henhold til foreningens vedtægter,
samt denne var beslutningsdygtig, idet 27 ejere var til stede med et
samlet fordelingstal på 2.940 ud af 10.000 mulige.
Foreningens vedtægter foreskriver, at der skal føres
et referat over generalforsamlingen. Bestyrelsen foreslog Helle Luther
som referent. Dette blev enstemmigt vedtaget.
Ad. Pkt. 1. Valg af dirigent.
Overstået. Foreslået og valgt blev Helge
Nielsen.
Ad. Pkt. 2. Aflæggelse
af årsberetning for det senest forløbne år.
Den konstituerede bestyrelsesformand Dorthe Jensen
fremlagde bestyrelsens beretning som følger:
Ejerforeningens formand Therese Poulsen blev desværre
grundet, sygdom i forbindelse med sin graviditet, nødsaget til at fratræde
sit virke i ejerforeningens regi midt i året, hvorfor Dorthe Jensen er
tiltrådt som konstitueret formand for Therese Poulsen.
Dette har betydet at Dorthe på bedste formåen har varetaget alle
foreningens opgaver med hjælp fra Helge Nielsen.
Ejendommens vedligeholdelsesplan har været
utrolig svær at overholde, idet det er umuligt at skaffe håndværkere,
så denne er således skubbet bagud.
Bestyrelsen har indhentet 3 tilbud vedrørende
foreningens gårdprojekt, den nye bestyrelse går videre med denne sag.
Tagboliger: der er problemer med manglende varme i
lejlighederne i stuen og 1. sal, det blev nævnt at et ingeniørfirma
vil fortage ændringer således at dette afhjælpes.
Ad. Pkt. 3. Forelæggelse af revideret årsregnskab
for 2006 til godkendelse.
Helle Luther gennemgik det reviderede udsendte årsregnskab for
2006, der viste et overskud på kr. 3.726,00 som overføres til
foreningens henlæggelser, der ved årets afslutning således var kr.
3.503.758,00, regnskabet blev enstemmigt godkendt af
generalforsamlingen.
Ad. Pkt. 4. Forelæggelse af budget for 2007
samt vedtagelse af a´conto bidrag til godkendelse.
Ligeledes blev budgettet for 2007 gennemgået og blev ligeledes
enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.
Ad.
Pkt. 5. Forslag fra
bestyrelse og medlemmer.
Bestyrelsen
Forslag
om bestyrelseshonorar kr. 2.000,00 pr. år pr. bestyrelsesmedlem.
Dorthe
Jensen begrundede denne honorering af bestyrelsen, idet bestyrelses
arbejdet er meget omfattende og beløbet er skattefrit for det enkelte
medlem, forslaget blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.
Ny
revisor.
Der blev
fra bestyrelsens side indstillet til at generalforsamlingen gav
bestyrelsen bemyndigelse til at få tilbud fra andre revisionsfirmaer,
dette forslag blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.
Gårdmiljø.
Der er
indhentet tilbud fra anlægsgartnere som ikke har svaret tilbage, der
afventes til fristen er udløbet, og det blev besluttet at den nye
bestyrelse efter generalforsamlingen går videre med dette.
Dette
forslag blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.
Medlemmer:
Vedtægtsændring, ændring af husorden.
Der blev
stillet forslag om husdyr – at der må anskaffes hund uden
bestyrelsens godkendelse. Forslaget blev fremlagt af Christian K.
Jacobsen og sendt til afstemning. 4 medlemmer stemte for og 23 imod,
hvorfor forslaget af generalforsamlingen blev forkastet.
Dæmpning
af støj på trappeopgangene, nye låse på hoveddøre.
Christian
K. Jacobsen fortalte om de støjgener, som han observerede og
henstillede i sit forslag til at støjdæmpe trapperne samt evt.
udskifte låse på hoveddøre, så denne gene kunne mindskes. Det blev
vedtaget at den nye bestyrelse skulle se nærmere på dette.
Der
opfordres til at alle ejendommens beboere tager hensyn og mindsker støjniveauet.
Skriftlig
fortegnelse over viceværtens arbejde mm.
Vilhelm
Harkjær indstillede forslag om skriftlig fortegnelse over viceværtens
ansvars- og arbejdsområder, sådanne liste kunne evt. sættes op i
opgangene, forslaget blev af generalforsamlingen enstemmigt vedtaget.
Halvtag
til cykelparkering, planer og placering.
Halvtag
i gård, falder ind under gårdprojektet, som den nye bestyrelse ser på,
dog blev det besluttet, at alle der cykler stående i kælder/gård skal
mærkes med navn. Viceværten vil således sørger for at få fjernet de
cykler, der er placeret uden navn, viceværten varsler dette i
opgangene.
Ad.
Pkt. 6. Valg af formand for bestyrelsen.
Nuværende
konstituerede formand Dorthe Jensen ønsker ikke at fortsætte som
formand, hvorfor generalforsamlingen skulle finde en ny formand, som
blev Brit Therkildsen, som enstemmigt blev valgt som formand.
Ad.
Pkt. 7. Valg af andre bestyrelsesmedlemmer.
Nuværende
bestyrelsesmedlem Helge Nielsen samt bestyrelsessuppleant Vilhelm Harkjær
ønskede ikke genvalg, hvorfor generalforsamlingen måtte finde nye 2
nye bestyrelsesmedlemmer samt 2 nye suppleanter. Niels Munch og Søren
Hjul Andersen blev valt som bestyrelsesmedlemmer, som suppleanter
Michael Andersen og Anja Therkildsen. Alle enstemmigt valgt.
Bestyrelsen
ser herefter således ud:
Bestyrelsesformand
Brit Therkildsen
(på valg i år 2008)
Bestyrelsesmedlem
Niels Munch
(på valg i år 2008)
Bestyrelsesmedlem
Søren Hjul Andersen
(på valg i år 2008)
Bestyrelsessuppleant
Michael Andersen
(på valg i år 2008)
Bestyrelsessuppleant
Anja Therkildsen
(på valg i år 2008)
Ad.
Pkt. 8. Valg af revisor.
Der blev
af generalforsamlingen givet bestyrelsen bemyndigelse til at eventuelt
finde ny revisor, som kan leverer regnskabet tidligere og eventuelt
billigere, dette blev enstemmigt vedtaget.
Ad.
Pkt. 9. Eventuelt.
Rensning
af kloakker/faldstammer, hvordan gik det? Vicevært Michael kunne fortælle,
at dette overhovedet ikke går, fordi ejerne ikke er hjemme på de
aftalte tider, så derfor er dette ikke fuldført. Faldstammerne er
stoppet, så der opfordres til en evt. nøgleindsamling af viceværten således
at kloakfirmaet kan komme ind alle steder det er en forudsætning.
Den
nye bestyrelse følger op på dette.
Tagboligerne. De skader, ejendommen har fået under Tagboligs byggeri
vil en sagkyndig i samarbejde med den nye bestyrelse og Dorthe Jensen og
en af bestyrelsen ansat rådgivende ingeniør se på.
De nye
tagboliger, kommer til at hører under ejerforeningen.
Det
blev påpeget, at især de øverste lejligheder har store problemer med
duer på altanerne, grundet det opstillede stilladser, dette håbes
afhjulpet i forbindelse med at stilladset fjernes.
Den
nye bestyrelse følger op på dette.
Da der ikke fremkom yderligere til punktet eventuelt, takkede Helge
Nielsen for god ro og orden og erklærede den ordinære
generalforsamling for afsluttet.
København,
2007
____________________
Som
dirigent Helge Nielsen