4. juni 07

 

 

Startside

 

 

 

 

 

Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Jacobsgården

mandag 4. juni 2007:

 

Til stede: Brit Therkildsen (fmd. og referent), Niels Munch, Søren Hjul, Michael Refsing Andersen (suppleant), Anja Therkildsen (suppleant), samt rådgiver Helle Luther fra Kuben.

 

1. Status Tagbolig: Søren Hjul har talt med OBH-Gruppen, det rådgivende ingeniørfirma, vi har købt til både at afhjælpe varmeproblemer og gennemgå ejendommen ved den kommende overdragelse. Tagbolig og OBH-Gruppen er uenige om, hvordan varmeanlægget er lavet/bør laves. Søren har forsøgt at kontakte Tagbolig, men vores kontaktperson hos Tagbolig havde ferie. Han tager snarest mulig kontakt til Tagbolig igen, mhbp. statusmøde og udbedring af følgeskader af deres byggeri, samt varmesystemet. Vi vil tilstræbe snarest at få afsluttet alt, hvad der kan afsluttes pt., så vi derefter kan gennemgå ejendommen med hjælp fra ingeniør og jurist, og dermed få afsluttet hele projektet.

 

2. Haveanlæg: Michael Refsing har kontaktet og aftalt møde med havearkitekt Karina Gram 15. august. Det er kommet os for øre, at Ejerforeningen har allerede indkøbte materialer til haven liggende for 60.000 kr. Michael tjekker via Kuben op på hvor, det er, og hvad materialerne er.

Bestyrelsen modtager gerne ønsker til udformningen af haven, og videregiver naturligvis de allerede indkomne ønsker om fliser, borde, bænke, grill – og dens placering længst væk fra lejlighederne, cykelparkering, træet evt. fældet. mv. Vi forventer, at haven er klar til november.

 

3. Formueplacering: Helle Luther fra Kuben får investeringsrådgiver Lars Dahl fra Danske Bank til at komme med et skriftligt tilbud om at placere pengene i obligationer og/eller et aftalelån, hvor forrentningen er væsentlig bedre.

 

4. revision: Vi skifter Deloitte ud med In Revision. Ejerforeningen har haft problemer med at få regnskabet lavet til tiden hos Deloitte. Samtidig er In Revision billigere, og Helle Luther fra Kuben har gode erfaringer med selskabet. Kuben effektuerer skiftet.

 

5. Status på Ejerforeningens website: Bestyrelsen opdaterer selv sitet. Tidl. formand Therese Hjelm Poulsen sætter Anja Therkildsen ind i opgaven i midten af juni. Indtil da ligger sitet stille, aktuelle informationer sættes op i opgangene.

 

5. Forespørgsler fra beboere:

5a: Ombygning af badeværelse: Godkendt, såfremt ombygning overholder alle byggetekniske krav og Ejerforeningens vedtægter. Kuben kontakter lejlighedens ejer og forklarer, hvilke forhold, der skal opfyldes.

5b: Renovering af lejlighed/fjerne tidl. ventilationsskakt: Godkendt, såfremt renovation/ombygning overholder alle byggetekniske krav og Ejerforeningens vedtægter. Kuben kontakter lejlighedens ejer og forklarer, hvilke forhold, der skal opfyldes.

5c: Isolation af vandrør/soveværelsesvæg pga. støj fra nabo. Spørger mener, larmen er blevet højere ifbm. Tagboligs byggeri. Bestyrelsen er uenig i, at forholdet kan skyldes Tagbolig, og mener ikke, at særlig isolation af nabovæg/vandrør er Ejerforeningens opgave.

5d: Støj fra opsatte trykforstærkere ifbm. Tagboligs byggeri: Bestyrelsen anerkender det stigende støjtryk, og vicevært Michael har skruet ned for dem igen. Støjen skulle således være væk, men opstår problemet igen til vinter, så er bestyrelsen indstillet på at bygge lydisolerende kasser eller lign. omkring de to trykforstærkere, der er stillet op.

5e: Planer om udskiftning af samtlige faldstammer?: Nej, pt. kun de defekte. Udskiftning af faldstammer vil indgå i kommende vedligeholdelsesplan for hele ejendommen.

5f: Utilstrækkelig udbedring af vandskade, som Ejerforeningen tidl. har anerkendt skyld i, i loft: Bestyrelsen besigtiger loftet og tager stilling til, om der skal males en gang til.

 

6. Referat generalforsamling: Kuben har sendt det til godkendelse hos tidl. bestyrelsesmedlem og dirigent Helge Nielsen, det sendes ud en af de kommende dage.

 

7. Forretningsgang på forespørgsler, post og mail: Bestyrelse tilstræber at svare hurtigst muligt og senest på førstkommende bestyrelsesmøde (som holdes ca. en gang månedligt). Vi beklager ventetiden, der har været – vi har brugt tid på at sætte os ind i arbejdet.

 

8. Arbejdsgiverforsikring af vicevært?: Ja, Michael er ansat i Kuben, som har den lovpligtige arbejdsgiverforsikring.

 

9. Status vaskeriet: Nøglesystemet kører ikke optimalt, en anden løsning kan evt. komme på tale i den kommende vedligeholdelsesplan for ejendommen. Men er ikke pt. prioriteret. Det er Michael, der plejer maskinerne og tømmer møntboksene. Pengene sættes løbende ind på foreningens konto.

 

10. Storskraldscontainer: Michael har bestilt en container hos R 98. Den komemr op i weekenden 22.-24. juni.

 

11. Duer på terrasserne: Michael har bestilt Rentokil til at fange duerne. Det er en abonnementsordning, som vi skal tegne for et år – og derfor har gjort. Indfangningen sker med fælder, hvorefter de aflives. Sættes de ud et andet sted, flyver de desværre tilbage.

 

12. Reparation af faldstammer: Arbejdet er forsøgt begyndt i nr. 73. Men gik i stå, da opgangens beboere ikke var hjemme/udleverede nøgler, som varslet på opslag af Michael. Bestyrelsen henstiller til, at alle respekterer opslagene og sørger for, at håndværkerne kan få adgang til lejlighederne. Arbejdet er nødvendigt, og det koster os alle penge, når håndværkerne går forgæves.

 

13. Definition af viceværtens arbejdsopgaver: Generalforsamlingen ønskede viceværtens arbejdsopgaver defineret på skrift. Helle Luther fra Kuben kontakter Michael og opfordrer ham til at lave en oversigt over, hvad han tager sig af som vicevært.

 

14. Følgeskader af Tagbolig, som bestyrelsen har kendskab til:

- Utilstrækkelig udbedring af vandskade og tendens til fugt i køkken og soveværelse

- Manglende reparation af eludtag

- revner i loft, samt rør der ikke er spartlet omkring

- vandskade på ydervægge.

 

15. Hjørnelejligheden, den tidligere butik, overholder stadig ikke Ejerforeningens regler for vinduer. Kuben sender et skriftligt påbud.

 

Næste bestyrelsesmøde: 2. juli hos Anja Therkildsen, Elbagade 69, 2. th.