Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Jacobsgaarden 29. september 2009
Til stede: Niels Munch. Gorm Andersen, Michael Refsing, Brit Therkildsen
(referent). Afbud: Anja Therkildsen
Faldstammer: Lyngholm har problemer med at rense alle vores faldstammer, så de
kan tv-inspiceres. Hans rapport over deres tilstand er ’snart’ færdig,
herefter begynder vi at indhente konkrete tilbud på forskellige måder at
reparere og/eller udskifte dem på.
Niels har indhentet referencer fra andre foreninger, der har renoveret deres
faldstammer med Proline-metoden. Samtlige er positive over for metoden og
arbejdets udførelse.
Postkasser: Gorm har indhentet tilbud fra forskellige postkassefirmaer, og vi
har besluttet os for en mørk koksgrå postkasse med skråtag. Anlægget
etableres på væggen i gården, så det er klar til brug fra årsskiftet, hvor
den nye postlov træder i kraft.
Hundeklage: En beboer med hund er blevet orienteret om, at der ikke må holdes
hund i ejerforeningen, og at katte ikke må løbe løse rundt i opgang og kælder.
Syn & skøn: Anden etape er gennemført – den gik ud på at måle støjen
fra varmeanlægget. Det var på prøvestedet 65 dB, hvilket er markant mere end
de 30 dB, som er grænsen for støj fra varmeanlæg. Nu venter vi på syn og skønsmandens
samlede konklusion til retten.
Varme: Varmeanlægget er tændt igen og giver de velkendte problemer med luft i
rørene. Vi afhjælper problemet på samme vis som sidste år ved at få
Michael-viceværts søns firma til at lufte anlægget ud vinteren igennem for en
fast pris på 30.000 kr.
Kontrolmanuel: Ista vil gerne have os til at abonnere på en kontrolmanual, der
kontrollerer fordampningsmålerne i lejligheder. Vi finder det overflødigt, og
tager ikke i mod tilbuddet.
Skralde-samarbejde: Vi forsøger at få dispensation til at slippe for at være
med i det etårige storskraldsforsøg, som Københavns Kommune har bedt os
deltage i, da vi har problemer med at skaffe plads til at opbevare storskralden.
Alternativt undersøger vi et muligt samarbejde med naboforeningen.
Vinduer i forkert farve og format: Beboer har fået påbud, og får det bragt i
orden senest i sommeren 2010. Og en anden beboer med vinduer i forkert farve har
fået nyt påbud om at male vinduerne i korrekt farve.
Næste møde aftalt til 29. oktober.