|
|
|
|
Referat af bestyrelsesmøde den 20. april 2009. Til stede, Niels Munch, Søren Hjul, Michael Refsing, Anja Therkildsen og Brit Therkildsen (referant)
Tømrer Skarving: Har ikke betalt de 20.000 kr. som han skylder, men han "forsøger at få pengene fri" så vi kan få dem meddeler han.
Syn
& skøn:
Tagboligs og vores advokat er blevet enige om syn & skønstema, nu afventer
vi, at retten sætter en dato. Cykelstativer:
Der er sat fem cykelstativer op på Elbagade, og de bruges flittigt. Grundværdi:
Skat havde registreret vores nye, tinglyste fordelingstal forkert -
ejerforeningen ligger på to matrikelnumre, der hver i sær har et
fordelingstal, men som hidtil har været lagt sammen, hvilket har betydning for
udregningen af hver enkelt ejerlejligheds grundværdi. Skat har nu rettet
fejlen, og samtlige har fået en ny ejendomsvurdering. Reelt har fejlen ikke
haft konkret betydning, pga. det generelle skattestop, men vi vil selvfølgelig
have en korrekt grundværdi. Faldstammer:
Kloakfirmaet Lyngholm tv-inspicerede faldstammer i køkken og bad på
Kastrupvej 60, th. 20. april. Konklusion og anbefaling til reparation og eller
udskiftning af faldstammer fremlægges på generalforsamling. Have:
Haveudvalget har, siden vedtagelsen af projektet, møde med anlægsgartner
Anders Matthiessen, og aftalt, at firmaet begynder havearbejdet 15. juni. Arbejdet
forventes at vare 4-6 uger. Prisen er stadig som tilbuddet, lød på, plus stigning
i timepris på 4,6%, ca. 365.000 kr. incl. moms + 5-7000 kr. til at lægge
kabler i jorden til lamper i haven. Derudover kommer haveudvalget med
forslag til havebænke (inkluderet i prisen) og lamper (ekstra udgift), som
bestyrelsen kan tage endeligt stilling til i juni. Kloakrenovering:
Går som planlagt. Vi har betalt første rate på 250.000 kroner. Renten: Er
i øjeblikket i bund - også i Danske Bank, som er foreningens bank. P.t.
tilbydes en rente på 0,45% på indestående til og med kr. 3.000.000. Vi har
derfor lavet aftaleindskud på en del af foreningens opsparing med en
bindingsperiode på 30 dage, hvilket hæver renten til 1,80 %. Aftalen fornyes månedligt,
og koster 500 kr. i gebyr hos Kuben hver gang. Storskrald:
En eller flere har renoveret køkken og bad i Påsken og læsset alt det
nedtagne af ved containeren. Vores container er kun til køkkenaffald, og
storskrald skal man selv aflevere på lossepladsen. Fire gange årligt
stiller foreningen en container til storskrald op, storskrald uden for de
perioder er man selv ansvarlig for at aflevere rette sted. Michael-vicevært
bedes om at få lavet et skilt, der fortæller om reglerne. Biler:
parkeres igen for tæt på indkørslen, så vi ikke kan få tømt containeren.
Det koster over 4.000 kroner ekstra at få containeren tømt uden for sædvanlig
turnus. Sure penge, så parker venligst lovligt. Beboerhenvendelser: Problemer
med varmt vand og tryk i opgang 73. Stigestrenge er derfor ved at blive renset. Vinduer i
forkert farve og format ifht. foreningens regler ventes udskiftet i sensommeren,
meddeler lejlighedens ejer. Spørgsmål
om, hvordan vandregningen fordeles i foreningen. - Det gør den efter hver
enkelt lejligheds fordelingstal, da vi ikke har særskilte målere på vand i
hver lejlighed. En beboer
har en glasskade og anmelder den til foreningens forsikringsselskab, Codan, via
Kuben.
|