|
|
|
|
Referat af
bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Jacobsgaarden 15. september 2008 Til stede: Niels Munch, Søren Hjul, Michael Refsing, Anja Therkildsen og Brit Therkildsen (referent) 1. Efterregulering af varme og fællesbidrag jvf. de nye, tinglyste fordelingstal: Beboerne på 5. sal og Tagbolig har betalt i alt 81.705,19 kr. i efterregulering. Fremover vil de nye fordelingstal give et forhøjet årligt bidrag til ejerforeningen på 146.000 kr. 2. Have-status: Der er aftalt møde i haveudvalget, der består af Bent Jensen, Karina Gram, Dorthe Jensen og bestyrelsesrepræsentant Michael Refsing, 24. september. Målet er stadig at arbejde frem mod et revideret haveforslag, der præsenteres ved næste generalforsamling. 3. Murer-tilbud: Tre murere er kontaktet mhb. på et tilbud på diverse reparation og renovering af facader, sålbænke, vægge mv. på ejendommen. En, Kim Siestø, har ønsket og fremsendt et tilbud efter gennemgang af opgaven med Michael-vicevært. Niels tager kontakt med ham, så en præcis beskrivelse og pris for arbejdet kan aftales. 4. To beboere i restance med ejerforeningsbidrag: Kuben har meddelt, at en beboer på Kastrupvej, trods rykkere, er i restance med betaling af fællesudgifter for pt. i alt kr. 9.635,45. Bestyrelsen har pr. brev meddelt beboer, at restancen skal betales inden 1. oktober, derefter sendes sagen til inkasso. En anden beboer nægter at betale fællesudgifter for juni, da varmeanlægget, som vanligt, var slukket. Det er imidlertid ingen gyldig grund. Fællesudgifter dækker meget andet end varme, og pr. brev gør Kubens jurister konsekvensen af den manglende betaling klar for vedkommende.
5. Cykelindsamling: Politiets hittegodsafdeling kommer inden for de næste seks uger og afhenter hittegodscyklerne, bestyrelsen har indsamlet. 6. Kloakrenovering: Kloakmester Jørgen Lyngholm holdt i august møde i gården med Codans mægler, Peder Pors, for at afklare betalingen for vores kloakskader. Mødet gik 'godt', og arbejdet ventes fortsat i gang til efteråret. Michael kontakter Lyngholm og Pors mhbp. et nyt møde med bestyrelsen primo oktober, så vi kan lave en præcis kontrakt og tidsplan for kloakarbejdet. 7. Ulovlige vinduer i hjørnelejlighed: Endnu ikke udskiftet, men beboers advokat har meddelt, at ejerforeningens krav om udskiftning af vinduer er med i beboerens retssag mod lejlighedens tidligere ejer. 8. Bygningspræmiering: Københavns Kommune har været ude og kigge på ejendommen, efter vi blev opfordret til - og derfor indstillede ejendommen til KK's årlige bygningspræmiering. Konkurrencen er ikke afgjort. 9. Forsikringssager: En beboer har fået knust en rude i sin lejlighed. Forholdet er anmeldt til Codan. En nedblæst altan-indækning på 4. sal (der er udbedret) er også anmeldt til Codan. Endnu uafklaret, om den går ind under 'anden bygningsskade' i vores forsikringspolice. 10. Fakturaer: Der er betalt 347,50 for syv måneders weblogi af www. ejerforeningenjacobsgaarden.dk hos DanDomain. OBH har - efter 9 måneder - sendt en regning på 60.000 kr. for tilstandsrapporten og vedligeholdelsesplan, der blev omdelt i februar. 11.
Storskralds.container: Michael-vicevært bestiller en ny container til storskrald og hænger et opslag op med, hvornår R98 kommer med den. 12. Varmesystemet: Vores retssag mod Tagbolig er berammet til 12. december i Københavns Byret. Advokaterne er stadig uenige i ordlyden på syns- og skønstemaet, som har afgørende betydning for, hvem der gøres ansvarlig for problemerne med varmeanlægget - selv om vi naturligvis mener, det ubestridt er Tagbolig. Samtidig har Tagbolig meddelt, at de ikke fortsat ønsker at betale det VVS-firma, der har afhjulpet akutte varmeproblemer de foregående to år. Vi skal derfor finde et nyt VVS-firma, som kan bistå os i akutsituationer, som Michael-vicevært ikke kan løse. Brit aftaler muligheder med Michael-vicevært, så vi kan blive enige om, hvem der kan løfte opgaven, og enige om en passende 'akutaftale' samt prisen for den. Ydermere køber Søren, i første omgang, 10 varmeblæsere, som beboere med varmesvigt kan låne i aftalte perioder. Merudgiften for el er for beboers egen regning. Opslag følger med nærmere procedure for, hvordan eventuelle varmeproblemer skal håndteres. 13.
Fremlejekontrakt: Beboer har bedt om at få godkendt en fremlejekontrakt. Den er godkendt jvf. §27 i ejerforeningens vedtægter. 14. Næste
bestyrelsesmøde: Aftalt til den 6. oktober. |