12. januar 09

 

 

Startside

 

 

 

 

 

Bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Jacobsgaarden 12. januar 2009

Til stede: Michael Refsing, Søren Hjul, Niels Munch, Brit Therkildsen. Afbud: Anja Therkildsen

 

Haveforslag: Haveudvalget har fået tegnet en ny have hos havearkitekt Karina Gram, da der ikke var tilstrækkeligt flertal for den første ved generalforsamlingen i 2008. Ny tegning samt møder mv. beløber sig til ca. 8.000 kr. Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i februar/marts.

 

Kloakrenovering: Lyngholm har meddelt, at han begynder i uge 5. Vi har svært ved at få et præcist, skriftligt svar på, hvor stor en del af udgiften Codan dækker, da det afhænger af mængden af ’partielle reparationer’ og deciderede udskiftninger af rørdele. Det kan, trods tv-inspektion af rørene, ikke slås helt fast, før rørene er åbnet. Overslaget for hele renoveringen er stadig ca. 400.000 kr.

 

Siestøs murerarbejde: Facaden er ujævnt fuget, og en mursten, hvor fugningen er lavet om, røg ud, da Michael-vicevært skulle bore et hul til et cykelstativ i den. Michael sørger for, at skavankerne udbedres.

 

Tømrer Skarving-sagen: Han har nu tilbudt at vi får 22.500 kroner tilbage i form af arbejde. Det vil bestyrelsen ikke acceptere, vi vil have et kontantbeløb. Søren forhandler videre, så vi kan få afsluttet den sag snarest.

 

Kassebeholdning er gjort op og fakturaer sendt ind til bogføring i Kuben.

 

Inkassosag vedr. manglende indbetaling af fællesbidrag fra en beboer er sendt videre til anden advokat, da Dahl Law allerede havde vores beboer som klient.

 

Rios-undersøgelse: Ingeniørvirksomhed er nået frem til nøjagtig samme konklusion som OBH ifht. Tagboligs rørføring på 5.-sal. Udbedring anslået til at koste ca. 450.000 kr. Notatet er sendt til Tagbolig som led i forhandlingerne om et evt. forlig.

 

Vores revisionsfirma: har delt sig i to, vores nye revisor, der er den samme som hidtil – blot selvstændig i eget A/S, skal godkendes på ekstraordinær generalforsamling.

 

Retsmødet: med Tagbolig i december endte med, at retten sendte advokaterne hjem med besked om at nå til enighed om syn & skønstemaet. Vi forsøger fortsat at blive enige med Tagbolig.

 

Faktura: for fugning af vinduer i hjørnelejlighed er sendt til beboer. Bestyrelsen gør opmærksom på, at vinduerne stadig er i strid med foreningens vedtægter og skal skiftes.

 

Evt.:

En revne i væggen i en lejlighed på Kastrupvej er anmeldt til Codan som mulig sætningsskade.

 

En 5.-sals-lejlighed har haft varmesvigt (første gang, bestyrelsen er gjort opmærksom på varmesvigt på 5.)

 

Home har på vegne af en lejlighedskøber spurgt om tilladelse til hold af fire katte i en lejlighed. Det er afslået – vores husregler giver bestyrelsen mulighed for at dispensere til maksimalt to katte.

 

Der er sat fem cykelstativer op i gården. Kvalitet og funktionalitet er fin, så vi køber fem mere til lejlighederne ud mod Elbagade. Der er desværre for lidt plads ud mod Kastrupvej.

 

Skrald: Beboerne på Kastrupvej 60 skal pakke deres affald i mindre poser, når det smides ud via skakten. De tunge, fyldte poser, der smides gennem skakten pt. får affaldsposerne i kælderen til at gå i stykker, og Michael har derfor konstant 100 kilo affald flydende løst i kælderen. Det vil vi selvfølgelig gerne undgå – så kom mindre i jeres affaldsposer.

 

Vores rørforsikring er steget pr. 1.1. 2009 meddeler Kuben.

 

En beboer har spurgt til planerne for udskiftning af faldstammer i 2009. Bestyrelsen overvejer pt., hvordan vi skifter dem ud – vores vedligeholdelsesplan anbefaler os at tage to opgange pr. år. Forslag til plan ventes præsenteret på generalforsamling 2009.

 

Beboer ønsker at skifte til vinduer, der ikke er samme fabrikat og mærke som angivet i vores husregler. Anmodning afvist. Reglerne er vedtaget af foreningens medlemmer og skal overholdes.

 

Generalforsamling: Der er modtaget flere forslag til generalforsamlingen 2009 inden for den rettidige frist (15. januar).

 

Næste bestyrelsesmøde aftalt til 1. februar.