|
|
|
|
Referat af
bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Jacobsgaarden 11. november 2008 Til stede: Niels Munch, Michael Refsing, Anja Therkildsen, Brit Therkildsen, Søren Hjul (delvist) Kloak: Vores forsikring har en afskrivning på 20 pct., når rørene er over 20 år, men ingen selvrisiko. Det er tredje version af de gældende betingelser, som bestyrelsen præsenteres for, og usikkerheden skyldes, at originalpolicen ikke er opbevaret i foreningen. Kloakfirmaet DBE Lyngholm begynder medio november. Pågående murerarbejde: Udvaskning af fuger værre end vurderet i nabogården, og koster tre dages ekstra arbejde. Altanerne er etableret med beton og ikke mørtel, som det skal i nabogården. Spær i altandæk på Elbagade tog også længere tid end vurderet, da de lå 7 cm og ikke 3 cm inde i betonen, som antaget. Første rate, ca. 80 pct. af fakturaen er kommet (kr. 211.000) og sendt til betaling, efter bestyrelsen har gennemgået byggeriet og konstateret, at tingene er lavet. Tømrer Skarving: Søren Hjul mødes med ham (vedr. tilbagebetaling af ubrugt tømmer til cykelskur), torsdag 13. november. Haven: Haveudvalget (Bent Jensen, Dorte Jensen og bestyrelsesrepr. Michael Refsing) har holdt møde med havearkitekt Karina Gram, der tegnede det oprindelige forslag til ny have. En mængde ændringsforslag er stillet ifht. det oprindelige forslag. Det er muligheder, som hun forsøger at finde et kompromis mellem. Der er bl.a. - Idé om cykelparkering i skur opgives - Renovationsrum bibeholdes, dog kun med indgang fra øst - Skur males grønt i samme farvekode som vinduer/døre i bebyggelsen - Der gives forslag til belysning på skur, langs flisegang - Port til container udføres som en lille dør til 'hverdagsbrug'/beboere + stor låge til renovationsfirma/gårdmand - Der etableres en sandkasse i gården, samt evt. lille legehus etc. - Opholdsplads mod syd-vest flyttes eller suppleres af plads, syd for grillplads - Den cirkulære hæk føres med hen langs det nordlige skel, således at området lukkes af mod andelsboligforening - Evt. sløjfes trædesten i plænen - Der gives /beregnes pris på besparelser i forhold til at udelade kanter og felter i chaussésten, samt hvis man erstatter granitkantsten med betonkantsten. Karina Gram sammenfatter ændringsforslagene til en ny havetegning, der ventes præsenteret på en ekstraordinær generalforsamling primo 2009. Varmeanlægget: Enkelt klage hidtil. Michael-vicevært har fået overblik over varmestrengene, der typisk giver problemer, og tager derfor luftbobler i anlægget i opløbet. Restance: Den ene beboer i restance har betalt, den anden ikke. Forholdet sendes til inkasso, da beboer har fået flere rykkere fra Kuben, samt et brev med en opfordring til at betale fra bestyrelsen. Bestyrelsesforsikring: Ved nærlæsning af vores forsikringspolice fremgik det, at den kun dækker ulønnet bestyrelsesarbejde. Vi har rejst problematikken i Kuben, som igen har rejst den over for Codan, da flertallet af Kubens kunder, altså ejer- og andelsforeninger, har lønnede bestyrelsesmedlemmer. Codan har nu ændret policen, så den også gælder lønnet bestyrelsesarbejde. Bygningspræmiering: Vi vandt ikke Kbh. Kommunes konkurrence om bygnings/kvarterløft. Cykelstativer: Bestyrelsen har købt fem varmgalvaniserede cykelstativer af mærket Allround fra Urban Reflection (se cykelstativer.dk). De monteres på muren, så Michael-vicevært kan feje under dem – og leveres i løbet af november. 13.345,75 kr. inkl. levering. Forsikring, retshjælp: Bestyrelsen har undersøgt den tidligere forsikringsdækning, og det viser sig desværre, at ejerforeningen ikke havde retshjælpsdækning i perioden 01.01.2004 - 31.12.2007, hvor tidligere bestyrelse indgik kontrakten med Tagbolig om salg af loftsarealet. Helt konkret skiftede ejerforeningen Kuben Ejendomsforsikringsordningen hos Tryg pr. 31.12.2003 til en erhvervsforsikring hos Codan, og her var ingen opmærksom på – eller valgte ikke – at tegne en tillægsdækning for retshjælp. Pr. 01.01.2008 overgik foreningen til Kuben Ejendomsforsikringsordning, der igen er forsikret hos Codan, og siden da retshjælpsforsikret. Grafitti: Firmaet ’All Remove’ har tilbudt at rense graffiti af vores facade. Pris 15.000. Bestyrelsen vil overveje tilbuddet ifbm. budgetlægning for 2009. Men der er ikke budgetteret med det i år. Tagbolig: Bestyrelsen har på råd fra vores advokat, Dahl Law, bedt to uafhængige ingeniører/teknikere specificeret vurdere, beskrive og værdifastsætte de konstaterbare mangler i varmesystemet. På baggrund af deres vurdering kommer vores advokat med et forligsudspil til Tagbolig. Stævningen fastholdes, men bestyrelsen undersøger mulighederne på baggrund af; - den ikke ubetydelige procesrisiko ved sagens gennemførelse - det forhold, at der ikke er retshjælpsdækning - den nuværende kritiske økonomiske situation i byggebranchen.
Næste møde: Aftalt til 5.1.2009. |